Formueskat: Socialdemokratiets nye angreb på danskernes opsparing og frihed
Af Victor Madsen - chefredaktør på Nordisk Frihed
Socialdemokratiet gik til folketingsvalget 2026 med et løfte, der lød næsten moralsk uimodsigeligt: De rigeste skal betale, så alle andre kan få en bedre folkeskole.
Socialdemokratiet gik til folketingsvalget 2026 med et løfte, der lød næsten moralsk uimodsigeligt: De rigeste skal betale, så alle andre kan få en bedre folkeskole.
De kaldte det en formueskat – 0,5 procent årligt på formuer over 25 millioner kroner per person. Det skulle finansiere “Lilleskolen” med maksimalt 14 elever i de mindste klasser.
Det lyder fair. Det lyder næsten moralsk. Men det er hverken det ene eller det andet. Det er økonomisk og moralsk vanvid.
Tag Peter. Han er 54 år og har arbejdet som selvstændig murer i 32 år. Han har aldrig haft en høj løn, men han har arbejdet over, sparet hver eneste krone og bygget sit eget hus sten for sten. Huset er hans livsværk. Det er ikke en luksusvilla – det er et almindeligt parcelhus i en forstad. Sammen med hans lille virksomhed udgør det en samlet formue på cirka 26 millioner kroner.
Peter har ingen stor aktieportefølje og ingen likvide millioner på kontoen. Hans formue ligger næsten udelukkende i de mursten, han selv har lagt. Alligevel vil Socialdemokratiets formueskat sende ham en årlig regning på 130.000 kroner – penge han ikke har i kontanter.
For at betale skatten bliver Peter reelt tvunget til at sælge sit eget hus eller dele af sin virksomhed. Det er ikke en skat på overflod. Det er en skat på opsparing. Det er konfiskation af det, man har bygget med sine egne hænder.
En skat, der ødelægger incitamenterne
De 130.000 kroner, Peter hvert år skal aflevere til staten, kunne i stedet være blevet investeret i hans virksomhed – flere ansatte, flere boliger, mere aktivitet og stigende beskæftigelse. I stedet bliver de konfiskeret og brugt til at finansiere en ny symbolsk skolereform.
Makroøkonomisk er konsekvenserne veldokumenterede. Når man beskatter den akkumulerede formue løbende, reducerer man incitamentet til at spare og investere. Kapital flytter ud. Virksomheder får sværere ved at tiltrække risikovillig kapital. Produktiviteten falder.
Frankrig indførte en lignende formueskat i 1980’erne. Ifølge professor Eric Pichet førte den til en massiv kapitalflugt på ca. 200 milliarder euro mellem 1988 og 2007, og skatten reducerede den årlige BNP-vækst med ca. 0,2 procentpoint – mere end skatten selv indbragte. Norge har oplevet det samme efter skatteforhøjelserne i 2022-2023: Iværksættere og velhavende familier flytter til Schweiz.
Danmark er nu på vej ned ad samme spor.
Venstrefløjens klassiske mønster
Det mest ironiske er, at Socialdemokratiet nu vil bruge formueskatten til at finansiere en del af den skolepolitik, de selv har været med til at ødelægge. Den nuværende folkeskolereform er en falliterklæring. Den lovede mere tid til undervisning og bedre faglighed. I stedet fik vi mere bureaukrati, udbrændte lærere og fortsat faldende resultater.
Nu kommer samme parti med det klassiske svar: Vi har lavet et dårligt tiltag – derfor skal vi have endnu et tiltag ovenpå. Og for at finansiere det skal vi indføre en ny skat, der rammer opsparing og succes. Det er venstrefløjens logik: Skab problemer med symbolpolitik, anerkend at det er mislykkedes, og brug så fejlen som undskyldning for endnu mere stat og endnu flere skatter.
Det moralske svineri
Det værste er ikke engang de økonomiske konsekvenser. Det er det moralske budskab: Staten har ret til at tage en del af din opsparing hvert eneste år, blot fordi du har formået at skabe værdi med dine egne hænder.
Det er en direkte krænkelse af ejendomsretten – en af de mest fundamentale frihedsrettigheder i et liberalt samfund. Når man begynder at beskatte ikke kun indkomst, men selve den akkumulerede formue, flytter man grænsen for, hvor meget staten må tage fra den enkelte borger. Det er ikke progressivitet. Det er konfiskation.
Den liberale løsning
Vi har ikke brug for flere skatter. Vi har brug for færre. Vi har brug for at fjerne de barrierer, der i forvejen kvæler opsparing og investering – ikke at lægge en ny skat oveni.
Den rigtige vej er at sænke skatten på arbejde og kapital, fjerne unødvendig regulering og give folk lov til at beholde mere af det, de selv har tjent og sparet op.
Socialdemokratiets formueskat er ikke et skridt mod større retfærdighed. Det er et skridt mod et samfund, hvor staten bestemmer, hvor meget frihed den enkelte må have.
Og det er præcis derfor, vi har brug for en stærkere liberal stemme i Danmark.
Hvad mener du?
Læs også
Victor