Om

Om

Om Nordisk Frihed

Nordisk Frihed er et uafhængigt, liberalt nyhedsbrev dedikeret til dansk politik og makroøkonomi, skrevet af jeg, Victor Madsen.

Jeg skærer igennem den politiske og mediemæssige støj og leverer ærlige, principfaste analyser og skarpe debatindlæg – uden filter og uden hensyn til partifarver eller den herskende fortælling.

Mit grundlag
Alle indlæg på Nordisk Frihed er betonet liberale. Jeg står ubetinget inde for individuel frihed, personligt ansvar, en begrænset stat, lavere skatter, frihandel og privat ejendomsret.

Jeg er åben og ærlig omkring mit liberalistiske udgangspunkt, men stræber efter at være faktabaserede og konsekvent. Jeg kritiserer venstrefløjens politik, når den bygger på ønsketænkning, omfordeling og centralstyring – og jeg er lige så villige til at kritisere borgerlige kompromisser, når de svigter de liberale principper.

Hvis du er træt af halvdårlige kompromisser, medieensretning og politik, der prioriterer magt frem for frihed, er du kommet det rette sted.

Victor Madsen
Chefredaktør, skribent.


Højrefløjen har solgt ud af liberalismen
Af Victor Madsen - skribent på Nordisk Frihed Jeg er liberal. Jeg stemmer blå. Og jeg nægter at acceptere, at højrefløjens identitet i dag primært handler om udvisning af kriminelle udlændinge. Det er en ideologisk forfladigelse. Jeg er liberal til marven. Jeg tror på individets suverænitet, på privat ejendomsret, på
Boligkrisen er ikke markedets skyld - det er statens
Af Victor Madsen - skribent på Nordisk Frihed Det er en direkte løgn, der gentages så ofte, at mange tror på den: “Boligpriserne er høje, fordi der er mangel på boliger”. Sandheden er mere ubehagelig. Boligpriserne er høje, fordi den danske stat og kommunerne aktivt forhindrer markedet i at bygge
Formueskat: Socialdemokratiets nye angreb på danskernes opsparing og frihed
Af Victor Madsen - skribent på Nordisk Frihed Socialdemokratiet gik til folketingsvalget 2026 med et løfte, der lød næsten moralsk uimodsigeligt: De rigeste skal betale, så alle andre kan få en bedre folkeskole. De kaldte det en formueskat – 0,5 procent årligt på formuer over 25 millioner kroner per person.