Når man klæder sig ud som en sexdukke, skal man ikke forvente respekt
Af Victor Madsen - skribent på Nordisk Frihed
Homoseksuelle har fuld ret til at elske, hvem de vil. Men når man går gennem København med fjerbuer, dildo i panden og rævehale, mens man råber om diskrimination, er man ikke et offer. Man er et karneval, der har forvekslet frihed med opmærksomhedskrævende exhibitionisme.
Priden er blevet en årlig påmindelse om, hvor let en bevægelse kan miste ethvert spor af værdighed. Hvad der engang kunne minde om en kamp for den simple ret til at være sig selv, er i dag forvandlet til et farverigt, støjende og pinligt skuespil, hvor voksne mennesker klæder sig ud som seksuelle karikaturer og derefter kræver, at resten af samfundet skal nikke anerkendende og kalde det "kamp for frihed".
I denne weekend gik Copenhagen Pride igen gennem byen. 30-årsjubilæum. Tusindvis af deltagere, politikere, regnbueflag og det sædvanlige optog. Og som sædvanlig: fjerbuer, glitter, bar overkrop, plastikpenisser limet i panden, rævehaler dinglende fra bagdelen, voksne mænd og kvinder på LSD, der ligner, at de er gået forkert i et sexshop-lager og har besluttet sig for at tage det hele med ud på gaden. Det er ikke elegant. Det er ikke værdigt. Det er ikke en seriøs politisk markering. Det er et karneval for dem, der ikke kan holde sin seksualitet inden for private vægge.
Lad os være helt klare: Homoseksuelle, biseksuelle og andre har naturligvis fuld frihed til at elske og leve, som de vil. Det er en grundlæggende liberal position. Staten, naboen eller nogen anden har ingen ret til at bestemme, hvem man sover med. Den frihed er i Danmark i store træk sikret. Man kan gifte sig med samme køn. Man kan leve åbent. De fleste danskere er i praksis ret ligeglade med, hvad andre laver i soveværelset. Det er ikke der, problemet ligger.
Problemet ligger i, at seksualiteten er blevet gjort til hele identiteten - og at den private seksualitet samtidig er blevet forvandlet til et offentligt spektakel. Når en fuldvoksen mand midt på Rådhuspladsen i myldretiden står barfodet, med fjerbuer og en plastikpik i panden, mens vedkommende råber om undertrykkelse og had, så er det svært at tage offerrollen alvorligt. Det ligner ikke et menneske, der kæmper for værdighed. Det ligner tværtimod et menneske, der har valgt at gøre sig selv til en vandreudstilling af seksuelle fantasier og derefter kræver, at alle andre skal behandle det som helligt.
Det er præcis her, den såkaldte "homofobi"-anklage falder til jorden. Når højrefløjen eller liberale kritiserer Priden, er det ikke, fordi de er imod, at to mænd elsker hinanden. Det er, fordi de er trætte af, at man forventer, at man skal fejre et offentligt sexkarneval og kalde det menneskerettigheder. De fleste danskere har intet imod homoseksualitet. De har noget imod, at man gør sin seksualitet til et kostumeparty på åben gade og bagefter påberåber sig offerrollen, når nogen synes, det er pinligt.
Hvis man vil tages seriøst i debatten om diskrimination, had og krænkelser, så start med at tage dig selv seriøst. Hold de seksuelle fantasier for dig selv. Gå ikke rundt og ligner en blanding af cirkusklovn og sexlegetøj, og forvent så, at resten af samfundet skal nikke anerkendende. Når man selv vælger at optræde som en karikatur, må man også forvente, at nogle synes, karikaturen er latterlig. Det er ikke had. Det er ganske enkelt en normal menneskelig reaktion på noget, der er bevidst overdrevet og opmærksomhedskrævende.
Venstrefløjen - især Enhedslisten - har længe brugt Priden som platform til at skubbe yderligere. Det handler ikke længere bare om retten til at være homoseksuel i fred. Det handler om at udvide "ligestilling" til at omfatte fire juridiske forældre, at normalisere enhver tænkelig familiekonstellation og at fremstille enhver skepsis som undertrykkelse. At et barn skal kunne have fire fædre eller flere mødre er ikke frihed eller ligestilling. Det er et forsøg på at opløse den mest grundlæggende ramme for forældreskab under dække af "moderne familier". Det har intet at gøre med, om to mennesker af samme køn må elske hinanden. Det er ideologisk ekspansion, der bruger Priden som springbræt.
Friheden til at elske, hvem man vil, er ikke til forhandling. Men at gøre sin seksualitet til et offentligt teaterstykke og bagefter kræve klapsalver og anerkendelse, er simpelthen latterligt. Priden kunne have været en værdig markering af, at mennesker har ret til at være sig selv uden at blive forfulgt. I stedet er den blevet et årligt bevis på, at nogle hellere vil gøre sig selv til pinlige karikaturer end at leve det liv, de kræver ret til - og samtidig skælde ud på dem, der ikke vil deltage i forestillingen.
Tag jer sammen. Hold det privat. Og stop med at forveksle fjerbuer og dildoer med menneskerettigheder.
Læs også
Victor
Victor
Victor