Politikerne ignorerede juristerne og indførte en lov, der gør unge mænd til potentielle voldtægtsmænd
Af Victor Madsen - skribent på Nordisk Frihed
Et flertal i Straffelovsrådet anbefalede et frivillighedsprincip. Regeringen valgte alligevel samtykkeloven. Nu ser vi konsekvenserne hos de unge.
I maj 2026 kunne man læse om 15-årige Daniel i Politiken. Han havde haft samleje to gange med sin 14-årige veninde om natten. Begge parter var enige om, at det skete frivilligt. Da de vågnede om morgenen, troede Daniel, at samtykket stadig gjaldt, da han igen tog intiativ til sex. Det gjorde det ikke ifølge retten. Daniel blev dømt for voldtægt.
Sagen er ikke enestående. Den viser en af de gråzoner, som samtykkeloven har skabt - især blandt unge mennesker, der ikke nødvendigvis har den modenhed eller de kommunikative redskaber, som loven forudsætter.
Samtykkeloven fra 2021 er på mange måder bedre end den tidligere voldtægtsbestemmelse. Den har flyttet fokus fra krav om fysisk modstand til, om der forelå samtykke. Det er en reel forbedring for ofre, der ikke fysisk formår at sige fra. Men loven blev indført på trods af faglige advarsler - og det er her, den reelle kritik starter.
Et flertal i Straffelovsrådet - bestående af erfarne jurister og eksperter - anbefalede, at man i stedet indførte et frivillighedsprincip. Rådet pegede på, at en frivillighedsbaseret bestemmelse bedre kunne tage højde for situationens konkrete omstændigheder, herunder adfærd, kontekst og tidligere handlinger mellem parterne. Politikerne valgte alligevel at gå videre med en ren samtykkemodel. Det var et bevidst valg om at tilsidesætte faglig ekspertise til fordel for en ideologisk linje.
Frivillighedsprincippet: Her vurderes det, om deltagelsen i samlejet var frivillig ud fra den samlede situation – herunder parternes adfærd, kontekst og tidligere handlinger. Det giver domstolene mulighed for at se på det samlede billede.
Samtykkeloven: Her kræves der aktiv tilkendegivelse af samtykke under hele akten. Fravær af nej er ikke nok, og samtykke skal kunne gives og trækkes tilbage undervejs. Modellen stiller større krav til verbal og løbende kommunikation.
Resultatet er en lov, der i praksis stiller store krav til verbal og løbende kommunikation i situationer, hvor mange unge mennesker netop har svært ved det.
Tallene taler for sig selv.
I 2020 var der 1.392 anmeldelser for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Allerede i 2021 - året hvor samtykkeloven trådte i kraft - steg antallet til 2.172. Det er en markant stigning. Den afspejler ikke nødvendigvis flere voldtægter, men snarere en lavere tærskel for, hvad der kan anmeldes, og en større usikkerhed omkring, hvad der egentligt er strafbart.
Selvom antallet af anmeldelser er steget markant efter samtykkelovens indførelse, er andelen af sager, der ender med domfældelse, fortsat lav. Kun omkring 10 procent af anmeldelserne kommer for retten, og en betydelig del af disse ender uden domfældelse. Det tyder på, at mange af de nye sager befinder sig i en gråzone, hvor det er vanskeligt at løfte bevisbyrden ud over enhver rimelig tvivl – præcis den type sager, som samtykkeloven har gjort mere almindelige blandt unge mennesker.
Samtidig viser en undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd fra 2023, at mange unge har svært ved at navigere i lovens krav. Undersøgelsen viser blandt andet, at 40% af unge mænd mellem 16 og 20 år har svært ved at vurdere, om der er givet samtykke, hvis det ikke siges med ord. Mere end hver tredje finder det unaturligt at spørge direkte om samtykke. Det er ikke et tegn på, at unge mænd er onde eller ligeglade. Det er et tegn på, at loven stiller krav til en form for verbal og løbende kommunikation, som mange unge simpelthen ikke mestrer i praksis - især i situationer præget af alkohol, hormoner og begrænset erfaring.
Det handler ikke primært om at reducere antallet af voldtægter. Det handler om, at loven har skabt en gråzone for unge mennesker, hvor grænsen mellem lovlig og ulovlig adfærd er blevet sværere at navigere i. En strafferet bør være forudsigelig. Når den ikke er det, svækkes retssikkerheden - både for den tiltalte og i sidste ende for offeret, når bevisbyrden bliver svær at løfte i praksis.
Vi behøver ikke at ændre loven igen allerede nu. En ny ændring efter blot 5-6 år ville ganske enkelt skabe yderligere forvirring. Men vi kan godt tillade os at være ærlige om, hvad der skete: Politikerne valgte at ignorere et flertal i Straffelovsrådet og indførte en lov, der i praksis gør det sværere for unge mennesker at vide, hvornår de begår en strafbar handling.
Det er ikke god lovgivning. Det er ideologi sat over faglighed - og de unge betaler prisen.
Læs også
Victor
Victor
Victor